|
Opført i 2003 i Musikhuset Århus
Tankerne bag
Oplægget til vores nybearbejdede musikudgave af Henrik Ibsens ”Peer Gynt” er grundlæggende at være så tro som muligt mod teksten. I så vid udstrækning som muligt vil vi beholde de gamle udtryk, ligesom vi vil dyrke verseformen, så den kommer til at virke naturlig. Sangene vil vi derimod lade være moderne i såvel musik som tekst. Instrumenteringen er tænkt meget åben som en blanding af helt moderne og gamle nordiske instrumenter og lyde. Musikken er tænkt som en integreret del af forestillingen og vil ud over sangene også komme til at ligge som underlægning og som filmmusik være med til at underbygge stemninger og udtryk.
Resumé af PEER GYNT
Far er på vej til at drikke alle pengene op, og mor og søn har kun hinanden. De to overlever ved at flygte ind i en fantasiverden. Mor fortæller drengen eventyr. Storslåede eventyrlige riger, verdener med overflod, tryghed og varme. Alt det der mangler i og omkring deres egen verden. Vi kunne være i 2002 med et dogme-kamera. Det kunne være indledningen til en moderne film. Henrik Ibsens fantastiske skuespil om drengen Peer Gynt og hans alenemor Åse starter netop sådan. Historiens elementer er eviggyldige, men vi er i Norge på en sæter i midten af 1800-tallet. En forfalden sætergård og Peers far drikker al værdighed hos ham selv og hans familie op. Mor Åse er alene med den halvvoksne Peer, og der begynder historien. Skuespillet er i verseform. Replikkerne rider på hinanden som et langt digt. Ibsen blander virkelighed og fantasi sammen. På samme måde som mor trøster sønnen og får ham til for en stund til at glemme elendighed og fattigdom. ”Men dig, min søn, skal det derimod gå godt. Du skal ikke blive sådan et skvat. Du kan godt” si’r mor Åse. Peer er en fantast, en kraftkarl med et stærkt blik og en viljestyrke, som havde mors eventyr virket som vitaminer, gjort ham stærk. Alt kan lade sig gøre. Alt er muligt. Tro på dig selv og egen styrke. Han er som et vildt dyr. Muskler og viljekraft. Peer er pigernes Peer. Pigerne er Peers piger. Der er saft i ham. Han blander fantasi og virkelighed, så han bliver dragende, mystisk og eksotisk. Når han hvisker i pigernes ører, forsvinder de norske fjorde og elve. Han tager dem med på ukendte rejser til fremmede lande. Hans stemme klæder dem nøgne. Det er måske godt at have lidt Peer i sig. Forførelsen og legen er vigtige elementer, en lyst til livet, opleve livet og det smukke, ikke altid søge det mærkelige, det negative – ønske sig en smukkere verden, prøve at se den, se mulighederne. Pigerne flokkes om denne dreng, der ikke er som de andre på fjeldet. ”Det er løgne og digt med dig, Peer”, siger kammeraterne….. I et nu, et glimt i en solvarm solstråle på en sommereftermiddag ser han Solvej. Deres øjne mødes et ganske kort sekund, et strejf af kærlighed. Hun slår øjnene ned, ser bort, men sekundet varer evigt. Peer og Solvej ved, det er kærlighed. De drages mod hinanden. Men Peer må kæmpe anderledes hårdt for at få lige netop hende af alle. Hun ser gennem alt det opdigtede og de fantastiske rim, ser gennem alle hans historier, ser ind i sjælen, ser hans ønske om varme og bekræftelse. Stille lover hun ham livslangt troskab. Skuespillets handling er en livsrejse med Peer i centrum. Hvorhen? Hvorfor? Til hva’ nytte? Begær efter penge, rigdom og agtelse blandes med ønsket om sandhed. Hvad skal jeg tro på, hvem skal jeg holde mig til. Vi følges med Peer fra han er 17 år til livet slutter. Forløst! Uforløst! Store spørgsmål om livet. Hvad kæmper vi for? Hvad ønsker vi os? Afslag og ny forelskelse? Valg – fravalg? Alt sammen smukt og sikkert blandet sammen i skuespillet om PEER GYNT, at være sig selv nok eller være en del af en andens hjerte.
Produktionens arbejdsform, indhold og intentioner
Arbejdsform
I produktionen arbejdes med den kunstneriske hovedvægt lagt på det musikalske og bevægelseskoreografiske udtryk. Der lægges vægt på brug af kroppen, idet det fysiske udtryk kan være lettere at forstå i det klassiske drama end det intellektuelle udtryk.
Nyskabende elementer
Årets produktion er nyskabende på flere måder. 1. Der arbejdes med en forkortet ny udgave af det store klassiske originalskrift, bearbejdet af Anders Baggesen. 2. Som noget helt nyt lægges der ca. 10 sangen ind i forestillingen. Teksten til disse er nyskrevet med moderne sprogbrug. Teksterne er af Anders Baggesen. 3. Musikken er nyskabt. Såvel sange som underlægningsmusik er skrevet af Eskild Dohn. 4. Der anvendes moderne musik sammen med den klassiske tekst. 5. I denne udgave af PEER GYNT vil mange af bifigurerne træde tydeligere frem f.eks. Solvej, mor Åse og døden ved korsvejen. Figurerne får vægt i og med, at de præsenteres gennem sang. 6. Det er en opsætning med basis i et samarbejde mellem amatører og et professionelt instruktørteam bestående af koreograf, instruktør, komponist samt professionel afvikler af lys og lyd. 7. Den forkortede originaltekst sammen med moderne tekst i sangene gør forestillingen mere folkelig, ligesom forestillingen vægtes med det humoristiske og det lyse perspektiv, hvorved den også kan forstås som mere folkelig. Der søges en balance mellem det eftertænksomme og det humoristiske, og forestillingens indhold vil med en skildring af PEER GYNTs liv fra han er 17 til han er 70 år være til inspiration for en bred skare af tilskuere.
Udviklende for unge talenter
Musical Syds produktioner er udviklende for området med teater for unge talenter, idet der skabes et forum for unge mennesker, hvor de kan komme til at lave teater med professionelle folk i ryggen. De unge får undervisning i teater, sang og musik og får på den måde mulighed for at styrke deres talenter. Der skabes et forum, hvor de kan prøve deres kræfter og talenter i en realistisk sammenhæng med professionelle teaterfolk på alle poster – dans, musik, instruktør og lys/lyd. Samarbejdet mellem de unge medvirkende og de professionelle instruktører er eksemplarisk, og Musical Syd er på den måde med til at styrke grundlaget for, at talenter i vækstlagene både indenfor skuespil og musik kan arbejde og udvikle sig. Amatørerne er medskabende af teksten og opsætningen i og med, at de sammen med instruktørerne analyserer teksten, og i fællesskab arbejdes der videre ud fra den enkeltes ressourcer og karakteristika. De medvirkende får derved et ansvar og tages alvorligt ved, at de forstår, at ”dette kan I, og dette kan I lære, og I er væsentlige deltagere i processen”. Det der laves tjener primært til forestillingens formål og har ikke et pædagogisk sigte, så amatørerne indgår med ansvar som medskabere af et produkt med krav om høj kvalitet, der kan sælge produktet til den brede tilskuerskare. |